Automatica var festen uden lige

ZTEC støtter Nachi til Automatica i München

Automatica er ikke bare en hvilken som helst messe. Det er en af de STØRSTE messer, du kan komme til i Europa, når det kommer til at fremvise de nyeste fremskridt inden for avanceret robotteknologi. Her har vi stået sammen med Nachi Europe GmbH og Nordbo Robotics i München for at præsentere nogle helt nye robotter og controllere. Det bliver næsten ikke bedre.

Og selvfølgelig går ZTEC ikke glip af en fest uden lige med robot applikationer i massevis til fri inspiration, leg, men også hårdkogt business.


Turen går til Automatica

Ind i bilen, ned til grænsen, ud på de tyske motorveje, og så går turen til München. Vores CEO Simon Molbech støttede vores kolleger i Nachi Europe GmbH og Nordbo Robotics til Automatica her i starten af Juni måned.

Vi takker selvfølgelig for nogle rigtig spændende dage, og ikke mindst for det hav af utrolige samtaler, vi har haft med studerende, virksomheder og nyhedsplatforme. Vi elsker simpelthen robotsnak.

Hvis du ikke fik muligheden for at tage med til Automatica, så bare rolig. Vi har printet et par minder ud til dig i løbet af indlægget. 

Indgangen til messen Automatica 2022 i München, Tyskland.












Nachi tager føringen.

Marketing er nøglen til mange ting. Vi er både forbløffet og inspireret over det store banner ved indgangen til messen, der illustrere en af de store favoritter, vores Nachi MZ07F. 

Nachi's MZ-serie står som en af de helt nye serier i robotlinjen. På messen fik vi fornøjelsen af at kunne velkomme en hel ny MZ-robot til serien. Nemlig den spritnye MZ10LF lige fra fabrikken. Totalt klar til at bruge den helt vilde ekstra rækkevidde på 500mm i forhold til den ældre MZ10. 

Med sine 1200mm armslængde er der ikke meget vores MZ10LF ikke kan i forhold til materialehåndtering. Så længde den samlede vægt af emne + tilbehør ikke overstiger 10 kilo. Så har du din næste medarbejder. En medarbejder som elsker ensidigt, gensidigt arbejde, som mange produktioner nyder så godt af. Og så er designet lidt lækkert, ikke?

Nachi MZ10LF, den nye model fremvist til Automatica 2022.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke køre for stærkt på med salget, men intern kabelføring. Robotten holder længe, meget længe, og kabler slides mindre, så det kræver færre reparationer og opsyn end mange andre robotter med flagrende kabler.

Automatica var den perfekte platform at vise den frem på. Nysgerrige øjne, hvorfra man næsten kunne se inspirationen opstå. Det kan vi lide.

Den næste nyhed er endnu vildere, den nye controller CFDQ til MZ-serien er ankommet! Hvorfor er det vigtigt? Det får du at se.

 


Ny Controller til MZ-serien | CFDQ 

Når det kommer til industrirobotter er de tekniske specifikationer ikke blot koblet på robottens størrelse, karakter og design. Hvad du kan opnå med robotter er lige så meget styret af, hvor avanceret den tilhørende controller er. Den højere processerkraft i CFDQ i forhold til den tidligere CFDS-controller tillader flere parametre at skinne igennem.  

CFDS Controller til Nachi
CFDQ Controller til Nachi

Designmæssigt er det en væsentlig fordel i produktionen, at den nye controller er meget mindre. Du kan se en helt konkret sammenligning herover. Smart udnyttelse af plads er et vilkår for en virksomhed, og det er nu meget muligt med den nye CFDQ-controller. 

Den er så ny, at de tekniske specifikationer ikke er offentliggjort endnu. Hvilket skribenten her er lidt ærgerlig over. Vi skal selvfølgelig nok gøre det tydeligt - når vi må - hvorfor CFDQ er sådan en drøm. 


Applikationer fra Automatica

Hvis du ikke var til Automatica messen, så bare rolig. Vi har selvfølgelig filmet alle Nachi applikationer til dig, så du kan få lidt inspiration til dine egne projekter. Vi har desuden kastet lidt filmmagi oveni. Hvis du bliver nysgerrig på en applikation skal du bare kontakte os. Vi har de fulde videoer, så du kan kigge helt tæt. Vi elsker robotsnak.

Jeg er nysgerrig


 
 


Skruning er for vildt


I særdeleshed var vi meget optagede af denne applikation, hvor både vores MZ10 og MZ04(D) samarbejder om at montere og samle elementer til et led i en Nachi robot arm. Vi synes lige, du hurtigt skal se med her.

 
 

Konkret ser vi en dans mellem pick & place applikationer og skruning i en enkelt station, der fuldender flere produktionsled med et hurtigt tempo.

Måske har du tilsvarende applikation i din virksomhed, eller leder efter nogle at realisere det projekt? Du skal bare ringe til os, så finder vi de rigtige produkter, og integratoren til dit drømmeprojekt.

Giv os et ring


Tak fordi du læste med! Vi opdaterer løbende vores blog med nye spændende nyheder, teknisk viden, og ikke mindst alt nyt omkring vores robotter og produkter. Så snart vi har de heftige tekniske oplysninger på Nachi's nye CFDQ Controller, vil du kunne læse mere herom her.